VELKOMMEN TIL SÆLEN SOLSIDENS BADEKLUB
Hvor vi alle bliver til sæler
Ca. hver anden måned holder vi bestyrelsesmøde. Vi taler om, hvad der er sket siden sidst, og hvad vi planlægger for vores kære medlemmer.
Tag gerne kontakt, hvis du vil give en hånd med, eller har forslag til emner eller arrangementer.
Genbrugsbro i Lindholm Strandpark på finansloven
Nu får vi en ny attraktion og et stort aktiv for badeglade borgere.
En gruppe lokale entusiaster har længe arbejdet for en genbrugs-vingebro med sauna og omklædning ved badebroen i Lindholm Strandpark.
De nordjyske folketingsmedlemmer Rasmus Prehn, Preben Bang Henriksen og Mohammad Rona samt vores borgmester Lasse Frimand Jensen har sikret realisering af planerne.
Bevillingen er på 2,1 mill. kr. og sammen med en donation fra Det Obelske Familiefond giver det mulighed for at gøre Lindholm Strandpark endnu mere attraktiv med en gangbro, der åbner nye motionsmuligheder.
Nørresundby Samråd har fulgt initiativet i hele forløbet, og vi er glade for, at aktive borgere lykkes med at gøre Nørresundby endnu mere attraktiv.